SØG

KANALER

Mental matematik - fleksibel talbehandling
Forskning viser, at matematikopgaver ikke skal løses på tid. Viden om matematik lagres i det, der kaldes arbejdshukommelsen, og den blokeres, hvis du er nervøs eller udsættes for stress. Det kan betyde, at nogle elever tror, at de ikke duer til matematik, selvom de faktisk gør.
Embed video
emu podcasts
Podcasts
Mental matematik - fleksibel talbehandling
Play
03:20
Mental matematik - fleksibel talbehandling
Forskning viser, at matematikopgaver ikke skal løses på tid. Viden om matematik lagres i det, der kaldes arbejdshukommelsen, og den blokeres, hvis du er nervøs eller udsættes for stress. Det kan betyde, at nogle elever tror, at de ikke duer til matematik, selvom de faktisk gør.
Matematisk succes - en konceptuel tilgang
Play
06:40
Matematisk succes - en konceptuel tilgang
Tilgangen til matematikundervisningen skal ændres. Børn bør have mulighed for at se matematik på mange forskellige måder, og i undervisningen bør tilgangen være, at opgaver løses mere visuelt og dialogisk. Børn skal have mulighed for at bruge deres egne tilgangsvinkler til at løse opgaver, og der bør være flere forskellige måder, som opgaven kan løses på. Mange mennesker har en frygt for matematik, som stammer fra den undervisning, de har haft. Der bør eksempelvis gøres op med fokus på tid og hurtighed i undervisningen, da det skaber en frygt hos mange. Elevernes villighed til at engagere sig i matematikundervisningen er afgørende for deres indlæring.
STEM-implikationer
Play
03:26
STEM-implikationer
Mange piger vælger STEM-fag (Science, Technology, Engineering and Mathematics) fra på universitet. Matematik spiller en afgørende rolle her, da fagene vælges fra på grund af oplevelser fra matematikundervisningen. Undervisningen i fagene på universitetet er ligeledes med til, at de bliver valgt fra. Flere vil vælge STEM-fagene, hvis der i skolen arbejdes mere helheds- og projektorienteret. Derudover bør børnene have større frihed, så de har mulighed for at engagere sig mere. Lærerne bør være mere fleksible og hjælpe eleverne i den retning, de gerne vil og lære dem den nødvendige matematik, så de kan bevæge sig i den ønskede retning.
Matematikopfattelse - aflivning af myterne
Play
03:07
Matematikopfattelse - aflivning af myterne
Traditionel matematikundervisning videregives af lærerne, da det er denne måde, de selv har lært på. Der er dog brug for en ny tilgang til undervisningen, og denne nye tilgang kan give lærerne en helt ny forståelse af matematikken. Matematik bør anskues som sammenhængende, frem for en række af regler. Matematiklærere bør lære matematik på samme måde, som de skal undervise elever i det. Der hersker ligeledes en myte om, at kun nogle mennesker er gode til matematik. Forskning modsiger denne myte, og denne viden bør udbredes.
Tankesæt og læring i matematik
Play
01:52
Tankesæt og læring i matematik
Der er brug for at være fokus på tankesæt i matematikundervisningen. Det er påvist, at der findes to forskellige tankesæt hos mennesket: et udviklende tankesæt, hvor man tror på, at man hele tiden vil blive klogere og et fastlåst tankesæt, hvor man ikke tror på, at man kan gøre så meget selv. Tankesættene har stor betydning for, hvor godt børn vil lære matematik. En PISA-undersøgelse viser, at børn med de dårligste resultater indenfor matematik har et fastlåst tankesæt. Det er derfor vigtigt, at børn har et udviklende tankesæt.
Tankesæt og fejltagelser
Play
02:54
Tankesæt og fejltagelser
Forskning viser, at når vi laver fejl i matematik, så vokser hjernen. Modsat når vi løser opgaver rigtigt, så vokser hjernen ikke. Det er derfor vigtigt, at elever laver fejl og udfordres i matematikundervisningen. Elever skal indvies i dette tankesæt, så de forstår vigtigheden af at lave fejl og ikke giver op. En stor PISA-undersøgelse viser, at udenadslære er den matematikstrategi, der giver elever de dårligste resultater. Det er vigtigt, at eleverne kan relatere matematik til verden og får mulighed for at tænke over de opgaver, som de stilles over for, eksempelvis ved at tegne dem og tale om dem.
Forandringer i matematikundervisningen
Play
03:34
Forandringer i matematikundervisningen
Vi har en lang tradition for matematikundervisning og underviser på mange måder stadig, som vi gjorde for 100 år siden. Der er brug for en anderledes undervisningsmetode, hvor eleverne stilles over for bredere problemløsning og mere komplekse problemer. Eleverne skal løse opgaver på egen hånd og først derefter præsenteres for teorien bag matematikken. Denne undervisningsmetode skaber engagement, og eleverne bliver mere interesserede i at finde frem til løsningen. I stedet for at have et stort fokus på udregninger, bør undervisningen tilrettelægges efter samfundets behov, hvor der eksempelvis i dag findes teknologi til mange beregninger.
Læring på tid og matematikangst
Play
01:15
Læring på tid og matematikangst
Forskning viser, at matematik ikke skal laves på tid. Viden om matematik vil lagres i det der hedder arbejdshukommelsen, og arbejdshukommelsen blokeres, hvis man er nervøs eller udsættes for stress. Det kunne eksempelvis være under tidspres at dette sker. Det kan resultere i, at nogle elever tror de ikke duer til matematik, selvom de faktisk gør.
Vi er alle matematikere
Play
05:15
Vi er alle matematikere
Mennesket er født matematisk og tænker i matematik. Matematik findes i en lang række af opgaveløsninger og hverdagssituationer. Matematik kan for elever i de små klasser virke som en leg, men er egentlig situationer fra virkeligheden, som får dem til at tænke og lære. En vigtig faktor for at lære elever matematik, er ved at give dem selvtillid og et sted at starte deres læring.
Færdigheder, der bruges i hverdagen
Play
02:52
Færdigheder, der bruges i hverdagen
Elever bør udvikle færdigheder, som de kan bruge i det samfund, de lever i. Da vi i dag har teknologi til rådighed, eksempelvis lommeregner i mobiletelefonen, er der regnestykker som er mindre nødvendige for elever at lære. Der kan derfor være grund til, at elever regner mere med små tal og estimeringer. Hvis elever både skal lære at udregne og estimere, vil de blot udregne og ikke lære at estimere. Lær elever at regne med tal, som er med til at styrke hovedregningen.
Samarbejdsundersøgelse - Lær hvad der virker, og hvad der ikke gør
Play
04:20
Samarbejdsundersøgelse - Lær hvad der virker, og hvad der ikke gør
Kontekster kan hjælpe elever med at frembringe modeller, som hjælp til indlæring. Arbejdet med modeller og kontekster kan hjælpe underviseren til at finde ud af, hvad eleverne kan og hvad de ikke kan. Dermed kan underviseren finde ud af, hvilke læringsmetoder der virker for eleverne, og hvilke der ikke gør. Herfra kan underviseren planlægge undervisningen efter elevernes behov.
Brug af opstillinger til repræsentation af multiplikationer
Play
04:23
Brug af opstillinger til repræsentation af multiplikationer
Elever kan bruge opstillinger som læringsværktøj i forbindelse med multiplikation og addition. Ved brug af opstillinger kan elever vise deres tankegang, i forhold til at løse pågældende regnestykke. Gennem opstillinger vil de hurtigt finde ud af, at det tage for lang tid at tælle, og de vil derfor benytte sig af addition og multiplikation for hurtigere at finde frem til resultatet. Det kan tage eleverne lidt tid, at finde den mest effektive måde at udregne regnestykket. Som lærer er det vigtigere, at fokuserer på deres tankegang mod resultatet, frem for om resultatet er det rigtige.
Brug af opstillinger til multiplikation og division
Play
05:26
Brug af opstillinger til multiplikation og division
Opstillinger kan bruges til at hjælpe elever med at forstå multiplikation og division. Når elever skal løse opgaver indenfor multiplikation og division, kan de gennem opstillinger vise læreren, hvordan de tænker. En måde at lave opstillinger på kan være ved hjælp af træklodser. Ved at lave opstillinger med træklodser lære eleverne om et bestemt tals multiplikationsmuligheder. På samme måde gør opstillingerne, at tallets kommutative egenskab bliver synlig og visualiseret for eleverne.
Forståelse af multiplikationslandskabet
Play
03:18
Forståelse af multiplikationslandskabet
I elevernes udvikling og læring af at gange, vil de starte deres opgaveløsning gennem et tællesystem. Senere forstår de at dette er tidskrævende, og de går derfor videre til tælleremser. Herfra begynder de at lægge tal sammen, og når de gentagne gange har lagt tal sammen, vil det fører eleverne videre. Her vil de gøre regnestykket lettere ved at sætte grupperinger sammen (Eks. i stedet for 6x15 bliver det til 3x30). I sidste ende vil eleverne forstå, at grupperingerne giver samme resultat. Der ses gennem multiplikationslandskabet en tydelig udvikling af deres tankegang.
Gensyn med tankegangen bag repræsentationer
Play
02:59
Gensyn med tankegangen bag repræsentationer
Repræsentationer er vigtige, da hver enkelt repræsentation kan vise forskellige ting. Elever bør lære og forstå hvorfor den pågældende repræsentation kan bruges, da forståelsen bag repræsentationen er den matematiske læringsdel. Hvis elever kun ser resultatet og repræsentationen, så mangler de en kobling og en forståelse af sammenhængen mellem de to. Det er altså ikke slutresultatet der er vigtigt, men i stedet processen og elevernes tankegang mod resultatet. For at elever opnår denne forståelse, kan læren stille forskellige opgaver, så elever rent praktisk får muligheden for, at tænke og forstå repræsentationer.
Forbindelsen mellem skole og hjem
Play
04:49
Forbindelsen mellem skole og hjem
At kunne anvende matematik i flere praksisrelaterede situationer, kan være et vendepunkt for elevernes indlæring. Ved at forbinde matematikken til virkelige situationer, kan der vækkes nysgerrighed hos eleverne. Som forældre bør man opmuntre sit barn til at lære på den måde, som fungerer bedst for dem. Derudover bør forældre tilskynde deres børn at bruge matematik i deres daglige aktiviteter. Kombineres matematik med noget som eleverne er interesserede i, vil det muligvis gøre at flere børn synes om matematik.
Matematikværktøjer
Play
04:20
Matematikværktøjer
I matematikundervisning laves matematisering, hvilket er matematiske modeller af verden. Elever skal have mulighed for, at afgøre hvilke modeller de tror, vil egne sig til at løse et problem. Manipulativer fungerer som værktøjer og modeller i undervisningen. Elever kan bruge manipulativer til problemløsning og til at demonstrere deres viden. Ved brug af værktøjer, kan der skabes en åbenhed for anderledes problemløsning.
Matematiske sammenhænge
Play
02:18
Matematiske sammenhænge
Matematik kan indgå i sammenhæng med mange forskellige fag, og det er vigtigt at give eleverne mulighed for, at arbejde med matematik i disse tværfaglige sammenhænge.
At tænke som en matematiker
Play
04:45
At tænke som en matematiker
Praktisk matematik får elever til, at tænke som matematikere. Når elever tænker som matematikere gør det undervisningen sjovere, og det får eleverne til at tænke mere. Dét at få folk til at forstå, hvorfor noget er sandt, er centralt, i forhold til blot at lære viden uden ad. Snak med eleverne om en udviklende tankegang, det gør en stor forskel at fortælle eleverne at deres hjerne vokser, når de begår fejl. Det er betydningsfuldt for deres indlæring at de får udfordrende opgaver, hvor de begår fejl.
Elevpåvirkning
Play
02:49
Elevpåvirkning
De iværksættere som har fejlet mest, er dem med størst succes. En udviklende tankegang er vigtigt for mennesket i alle aspekter af livet. Elever kan ændre sig, hvis de får en udviklende tankegang i matematik. Når de fejler giver de ikke op, og de bliver med vedholdende. Det gavner lærerne, når de prøver noget nyt og ofte når de giver eleverne mere frihed.
Udfordring til pædagogikken
Play
02:02
Udfordring til pædagogikken
Når elever har en udviklende tankegang og tror på at de kan blive dygtige, så klarer de sig bedre i matematik. Det er ikke nok at fortælle eleverne om dette, der er nødt til at ske ændringer i den måde undervisningen foregår på. Der ligger altså en udfordring for lærerne. Man kan eksempelvis ændre undervisningsformen ved at stille mere åbne spørgsmål, hvor eleverne ser en mulig udvikling.
Udviklende tankegang og trivsel
Play
01:45
Udviklende tankegang og trivsel
Et flertal af mennesker mener, at de ikke kan finde ud af matematik. Har elever denne opfattelse af sig selv, sker en række interaktioner, som skader elevens trivsel og selvværd. At vide, at man kan lære gennem en udviklende tankegang, er tæt forbundet med den mentale trivsel.