6: Social iværksætter: Sådan hjælper jeg unge, der har det svært
I denne episode skal du møde Jamil Mehdi, der er rigtig god til at få unge til at reflektere og få dem videre i uddannelse eller job, hvis de er ”faret vild.” Jamil møder tusindvis af unge hvert år, når han holder foredrag og dialogmøder på efterskoler og folkeskoler i hele landet. Og her deler han ud af sine personlige erfaringer med, hvordan han kom væk fra et kriminelt miljø – og blev certificeret coach og social iværksætter.
Nogle af de unge, Jamil møder som ungecoach, kommer fra hjem, hvor alting sejler, men han møder også unge som har det svært af en masse andre grunde. Og her handler det om at møde de unge uden fordomme og uden anklager. Om at finde ind til deres passion og sætte fokus på det, de er gode til i stedet for at kritisere dem.
Lyt med og hør Jamils personlige fortælling – og få indspark til hvordan vi, du og jeg kan snakke med vores børn, når de har det svært eller måske har mistet troen på, at de dur.