4: Grønt byggeri og bæredygtige uddannelser
Hvordan bliver byggeriet grønt og bæredygtigt? Og er ungdomsuddannelserne gearet til at klæde de unge på til den grønne omstilling?
I denne episode har vi inviteret Mads Okking fra Dansk Håndværk, tømrerlærling Gustav Frank og bygningskonstruktør Anna Axelsen i studiet, fordi de har en holdning til - og stor viden om bæredygtigt byggeri. Gustav og Anna ved mere om byggeri end de fleste på deres alder, men de er ikke stolte af det klimaaftryk, byggebranchen efterlader. Samtidig er de meget enige om, at det også er dem, som skal gøre noget ved det.
Som en lille bonus kommer Gustav og Mads med flere gode tips til, hvad de unge skal gøre, når de er på jagt efter en læreplads.
Vi har også ringet til Lars Michael Madsen fra Tradium, fordi han er direktør på en Verdensmålsskole. Han mener, at skolerne har et kæmpe ansvar for at klæde de unge på, så de kan blive en del af den grønne omstilling.