Dawn Ride
Karpenhøj Naturcenter og DGI fik ikke mindre end 60 morgenfriske børn og voksne med ud på den såkaldte "Dawn Ride", hvor cyklister på lys-pyntede cykler kørte morgengryet i møde.
"Det blev en fantastisk morgen og formiddag," fortæller Karen Thingstrup fra Karpenhøj Naturcenter.
"Deltagere i alle aldre, var gået all in på at pynte/pimpe deres cykler ? og med forskellige sjove pimp-effekter som lysende balloner og knæklys leveret af DGI, blev de endnu flottere, før starten gik".
Borgmester Claus Wistoft holdt en kort velkomsttale og kørte i front på den smukke rute i morgendisen.
Kilde: Karpenhøj Naturcenter.