Palliation bliver ofte forbundet med den sidste tid i livet. Som et tegn på, at nu er håbet væk. Men palliation handler ikke om at give op, det handler om lindring, støtte og livskvalitet. Mens der stadig leves, og ofte mens der stadig behandles. Alligevel bliver palliativ indsats ofte først tilbudt meget sent.

Så hvordan sikrer man, at patienter får palliativ hjælp i tide. Og hvem har ansvaret for, at hjælpen faktisk er til stede, når den behøves?

Det dilemma diskuterer vi i dette afsnit af Klinikerklubben. Podcasten, hvor sundhedsprofessionelle taler åbent om hverdagens dilemmaer i sundhedsvæsenet – og inviterer jer lyttere med ind samtalerne bag hospitalets mure.

I panelet er Ann Dorthe Zwisler, professor i palliativ medicin og overlæge på Klinik for Lindrende Behandling og Irene Wessel, overlæge på Øre-Næse-Halskirurgisk Klinik og Klinik for Ernæring.

Musik: Eugenio Mininni og Arulo

Hvornår skal man handle på tilfældighedsfund? Bør vi begrænse os selv og teknologien, så vi ikke finder så mange af dem? Og hvad gør det ved en patient at blive sendt i udredning for en 'dims', en skygge eller genetisk afvigelse og gå i uvished om potentiel alvorlig sygdom?
Det diskuterer panelet bestående af professor og overlæge Andreas Røder fra Afdeling for Urinvejskirurgi, overlæge Peter Gideon fra Afdeling for Røntgen og Skanning og speciallæge Jens Helby fra Afdeling for Blodsygdomme.

Kan man som sundhedsfaglig nogensinde være helt sikker på, at det er tid til at afslutte en livsforlængende behandling? Hvordan forholder man sig til, at der hele tiden opstår flere og flere behandlingsmuligheder? Og hvordan sørger man for, at pårørende og patienter har et realistisk billede af, hvad en behandling kan give af både gavn og bivirkninger?

Det diskuterer panelet bestående af Ulrik Malthe Overgaard, overlæge i Afdeling for Blodsygdomme, Katrine Bjerre Løppentin og Camilla Qvortrup, som er henholdsvis oversygeplejerske og overlæge i Afdeling for Kræftbehandling.